Fem vigtige pointer om brobygning fra Ungepanelet
Hvem er de unge, som ikke får fodfæste i foreningslivet? Og hvad kan vi som foreninger, pårørende, politikere, kommunale medarbejdere mv. gøre for at lette deres vej ind i lokale fællesskaber?
I oktober holdt Frivilligcentret i regi af Fællesskabsalliancen et stort åbent temamøde om unge og deres deltagelsesmuligheder i de lokale foreninger og fællesskaber. En af mødets højdepunkter var Ungepanelet, hvor tre seje unge fra Ungecafeen i Connect delte deres erfaringer med fællesskaber og hver især gav deres bud på, hvad der skal til at lette unges veje ind i fællesskaber.
Her er deres fem vigtigste pointer.
1) Den gode velkomst
“Det er vigtigt, at der er nogen til at tage ordentligt imod.” Det er som regel svært at møde op den første gang. Det er derfor afgørende, at de unge føler sig taget godt imod.
2) Klare retningslinjer og tydelig kommunikation
Hvilken dør skal jeg gå ind af? Hvem tager imod mig? Hvor mange er der på holdet? Hvad skal der forgå? Det er nogle af de ting, som de unge bekymrer sig om, når de skal starte i et nyt fællesskab. Som forening kan man derfor fjerne nogle af de usikkerhedsmarkører ved at have klare retningslinjer, formidle information om opstart på hjemmesiden osv.
3) Synlighed af tilbud
Det kan være svært som ung at overskue, hvad der er af muligheder lokalt. Foreningerne har derfor en opgave i at synliggøre deres tilbud. Det kunne fx være på https://slagelse.socialkompas.dk/tilbud eller sociale medier som instagram. De unge fremhæver, at kommunale medarbejdere som arbejder med unge, har en særlig vigtig opgave i at introducere til tilbud og brobygge til lokale foreninger og fællesskaber, da de unge ofte har brug for hjælp til at få øje på de muligheder, der er.
4) Følgeskab
“Det er nemmere at komme, når man kan tage en med.” Det kan gøre en forskel at have nogen at følges med den første gang. Det kan være at følges med en ven/mentor eller familiemedlem. De unge peger på at foreningerne fx kunne afholde ‘åbent hus’ arrangementer, hvor man uforpligtende kan møde op og tage en ven/mentor/familiemedlem eller komme i grupper som mulige metoder til brobygning.
4) Nemmere overgange og tidligere indsatser
“Hvorfor skal man vente to år på at blive gammel nok til at være en del af fællesskab.” Overgangen fra barn til voksen er svær, og der er i mange foreninger en tydelig opdeling af aktiviteter ift. alder. De kan være svært, når man aldersmæssigt ligger lige på grænsen.
De unge peger også på, at man i højere grad kunne inddrage forskellige typer af foreninger i undervisningen på skolerne, så man allerede som barn får et blik for, at der er mange muligheder for at være en del af forskellige fællesskaber. Det ville potentielt gøre det nemmere at opsøge som ung voksen.
Mathilde, Emil og Camilla fra Ungecafeen / Connect. Facilitator: Annika Flindtholdt fra Connect.