Netværksmøde i Fællesskabsalliancen 25/8-26

Tirsdag d. 25. august blev der afholdt endnu et netværksmøde i Fællesskabsalliancen, med masser af erfaringsudveksling og brobygning på tværs af foreningerne.

Denne dag var det Skelskør Roklub som dannede rammen for mødet, i de skønneste omgivelser. Derfor startede aftenen bl.a. med en rundvisning og introduktion til Skelskør Roklub og deres faciliteter.

Nogle af temaerne for dagens møde var bl.a. forankringen af netværket fremadrettet og planlægning i forbindelse med det kommende åbne netværksmøde Unge, Fritid og Fællesskaber, som afholdes d. 3. november.
Unge, Fritid og Fællesskaber er for foreninger, fællesskaber, borgere, politikere og alle andre der arbejder med eller har interesse for at forbedre unges muligheder for at blive en del af lokale fællesskaber.
Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig her: Unge, fritid & fællesskab - hvordan får vi flere unge med? | Frivilligcenter Slagelse

Tak til dagens deltagende foreningspartnere Natteravnene Slagelse, Røde Kors Slagelse, Frirum Lab, headspace Slagelse, Alt På Et Bræt og Skelskør Roklub for endnu en hyggelig og givende aften med fokus på unge og fællesskaber.

Er du interesseret i roning og kajak, eller er du nysgerrig på om det kunne være noget for dig eller en du kender, kan du kontakte Skelskør Roklub og aftale en prøvetur. Se mere på deres hjemmeside: https://www.skelskoerroklub.dk/

Lyder Fællesskabsalliancen som noget for jeres forening, så kontakt os på alliancen@frivillig-slagelse.dk eller tlf. 20298904.

Næste
Næste

Socialkompas Tastecafé 27/5-26